Jura
Privatlivspolitik
Senest opdateret: 9. oktober 2026
Denne politik beskriver, hvordan Upscale Strategy behandler personoplysninger på upscalestrategy.com. Sitet præsenterer vores services, inviterer dig til at tage kontakt og lader dig tilmelde dig vores nyhedsbrev. Decision Room og Strategy Lab har egne loginområder, og behandlingen dér er beskrevet i deres egne afsnit.
Nyhedsbrev
Tilmelder du dig nyhedsbrevet, behandler vi din e-mailadresse for at sende dig nyhedsbrevet. Grundlaget er dit samtykke, som du giver ved tilmeldingen og bekræfter med et klik i den mail, du modtager. Adressen bruges ikke til andet. Udsendelsen sker gennem Brevo, der er EU-hostet og vores databehandler. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i hvert nyhedsbrev eller ved at skrive til os, og adressen slettes derefter.
Dataansvarlig
Upscale Strategy
CVR 44571323
Ildervej 28, 8270 Højbjerg, Danmark
E-mail: cdla@upscalestrategy.com
Telefon: +45 40 90 33 52
Hvad vi behandler
- Henvendelser. Skriver du til os, ringer du, eller bruger du kontaktformularen, behandler vi de oplysninger, du selv giver: typisk navn, virksomhed, e-mail og hvad din henvendelse handler om. Formularen sender henvendelsen som mail til Claus gennem Brevo og en kvittering til dig. Svarer mailtjenesten ikke, ligger henvendelsen midlertidigt i en kø i vores database i Irland og sendes, så snart tjenesten svarer igen. Derefter slettes den fra køen.
- Statistik. Vi bruger cookieløs, samlet statistik uden persondata i vores egen database i Irland, så vi kan se, hvilke sider der bliver læst. Der oprettes ingen profiler, og der deles ingen data til annoncering.
Formål og retsgrundlag
- Besvarelse af din henvendelse og forberedelse af et muligt samarbejde: legitim interesse, art. 6, stk. 1, litra f, samt foranstaltninger forud for en aftale, litra b.
- Forbedring af hjemmesiden gennem samlet statistik: legitim interesse, litra f.
Cookies
upscalestrategy.com sætter ikke marketing- eller sporingscookies, og der kræves derfor ikke et samtykkebanner. Sitet bruger kun de tekniske data, der er nødvendige for at vise siden og få funktionerne til at virke.
Databehandlere og hosting
Sitet hostes på servere i EU (Frankfurt). Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi deler alene med databehandlere, som vi har en databehandleraftale med, og kun når det er nødvendigt for at drive sitet eller besvare din henvendelse. Konkret er det disse:
- Render (applikationen, Frankfurt, EU)
- Supabase (databasen, Irland, EU)
- Stripe (betaling, EU og USA)
- Brevo (nyhedsbrev, EU)
- Microsoft 365 (mail, EU)
- Anthropic (sprogmodellen bag værktøjerne, behandling uden for EU, herunder i USA)
Overførsel til tredjeland sker ved betaling, hvor Stripe behandler data i USA under EU-standardkontrakter, og ved modelkaldet til Anthropic i USA, som kun omfatter den tekst, værktøjet sender med i det enkelte kald, ikke din database, din journal eller dine filer. Anthropic oplyser, at data fra deres API ikke bruges til at træne modellerne. Anthropic gemmer som udgangspunkt indhold sendt til og fra deres API i op til 30 dage for at kunne opdage misbrug og sletter det derefter. Har din virksomhed et krav om, at ingen oplysninger må forlade EU, så skriv til os, før du lægger fortrolige oplysninger ind; behandlingen kan flyttes til EU.
Opbevaring
Henvendelser gemmes, så længe dialogen er relevant, og slettes senest tre år efter sidste kontakt, medmindre bogføringsloven kræver andet.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse samt ret til at klage til Datatilsynet. Skriv til cdla@upscalestrategy.com, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder.
Andre sites
Vores uddannelse har sit eget site og sin egen privatlivspolitik, der dækker konto, køb og kursusdata: forhandlingsuddannelse.dk.